Latinerkvarteret

Introduktion til projektet:

 Besøg af klienten Jørgen Findsen, som søgte hjælp til at optimere Latinerkvarteret. Området dækker Vindegade, Vestergade, Søndergade, Brandts (delvist), Aafart og Munke Mose. 

Han ønskede et bedre samarbejde imellem de store og de små butikker, men det gik lidt stille for sig, da de for det første kun var en sammenslutning og ikke en forening og alle i foreningen så ud til, at have nok i sig selv. Foreningen har deres eget logo, men mangler et fælles servicekoncept. Derudover er der 34 aktører med i Latinerkvarteret.

Jeg var i gruppe 5 med Lærke Gade Villemoes og Julie Bové Andersen.

Jeg vil med det samme vise vores 3 medieplatforme og dernæst vil jeg forklare hvordan vi kom frem til vores resultat.

Dette var vores eneste analog platform – GoCards

Dette er til – App platformen

https://xd.adobe.com/view/a16703c2-3f75-4546-7ce7-0bc47fcd497b-d756/?hints=off

Dette er til – Website platformen

https://xd.adobe.com/view/ef413de2-0256-40c0-750856276bd53acb-9970/?hints=offhttps://xd.adobe.com/view/ef413de2-0256-40c0-7508-56276bd53acb-9970/?hints=off

Dette er til App platformen

https://xd.adobe.com/view/a16703c2-3f75-4546-7ce7-0bc47fcd497b-d756/?hints=off

Dette er til Website platformen

https://xd.adobe.com/view/ef413de2-0256-40c0-750856276bd53acb-9970/?hints=offhttps://xd.adobe.com/view/ef413de2-0256-40c0-7508-56276bd53acb-9970/?hints=off

Design Manual.

En designmanual er de retningslinjer firmaet har sat, det vil sige hvilke farver, fonte, skriftstørrelse, Logos placering der skal gå igen uanset hvornår firmaet skal repræsenteres. Herunder så vi eksempler som Ikea, Carlsberg og Snøfler. Vi gennemgik deres brug af tone of voice, statement, grafiske elementer, billeder, logo typografi og farver. 

Her kan man tænke på Ikeas farvevalg, gul og blå som straks får en til at tænke på det svenske flag, Ikeas origin. 

Eller Carlsbergs statement med ‘Probably’ og hvordan uanset hvilket billede firmaet bruger som reklame, kan man altid spotte deres logo og de grønne farver de har brugt, for at vise de er gået over til at være miljøvenlig. 

Snøfler gør meget brug af billeder, hverdags billeder eller sjove sammensætninger hvor der er indsat en eller rigtig mange Snøfler på billedet. Her prøver de at gøre brug af humør og sige Snøfler kan ses overalt. 

Dog skal man også lige have i baghovedet, at alle tingene ikke behøver at vægte lige meget, men at alle tingene skal have været i betragtning og overvejes med, hvorfor eller hvorfor ikke. Hvordan rammer man brugerne bedst og hvordan kommer man bedst ud med budskabet så det bliver forbundet med det, firmaet gerne vil have. 

Visuel kommunikation og Indholdsstrategi.

Vi så eksempler på hvordan man kunne bruge:

  • Tone of Voice
  • Golden Circle
  • Værditrappen
  • Customer Journey Map

Til at komme frem med det ønsket budskab på for eksempel hjemmesider eller i reklamer. 

Dataindsamling i Latinerkvarteret

Herunder lavede vi to øvelser der havde til formål for at give os en forståelse af, hvordan man kan indsamle data, hvilke data det er og at man altid skal være kritisk overfor sine data, da der kan komme en anden faktor ind som ændre på resultatet af det hele.

Dataindsamling og forståelsen for dataen selv. 

Du kan bruge disse metoder til at indsamle data:

  • Observation
  • Dybdeinterview -Spørgeskema
  • Netnografi
  • Litteratursøgning – Fokusgrupper
  • Fotosafari
  • Registreringer

Første øvelse

Den første øvelse gik ud på, at vi gik ned til Latinerkvarteret, så skulle vi sprede os rundt, gå rundt hver for sig uden at sige noget, bare observere og tage noter af alt fra:

  • Stemning
  • Pudsige ting
  • Tanker
  • Hvad vi så
  • Hvad vi hørte 

Faktisk alt der lige faldt os ind ved at gå rundt i kvarteret. Efter vi have brugt lidt tid skulle vi så samles igen og dele os op i 3-4 grupper og fortælle hinanden hvad vi havde skrevet ned i vores noter. Dernæst skulle vi prøve at kategorisere dem der ligner lidt hinanden og give dem en overskrift. 

Her var det sværeste for alle grupperne at give en uddybende overskrift som ramte dem alle, men som heller ikke blev for bredt.

Det tog et par forsøg, men opgaven var stadig ikke lige til højrebenet. Det viste sig at være sværere end først lige antaget, for hvad betød det ord, som vi have brugt som overskrift, egentligt.

Konklusion

Folk opfatter ord forskelligt og det er ikke altid lige let at indramme selve budskabet, hvis det er for bredt for eksempel, som i dette tilfælde, skal man passe på med at bruge for simple ord såsom ‘hygge’ for det er ikke sikkert det har samme betydning for dig som det har for mig.

Anden øvelse 

Den anden øvelse gik ud på vi delte os ud på de grupper vi er i, i projektet også fik vi tildelt os alle et sted hvor vi skulle gå hen og notere

 

  • Køn
  • Adfærd
  • Antal

 

Vores gruppe fik Østergade, så vi gik på frisk fod hen på ukendte gade, da hverken Julie eller jeg selv kender Odense særlig godt. Vi brugte lidt tid på at finde frem til den rigtige lokation og begyndte så at observere de folk der kom igennem vores tildelte sted. 

 

Jeg observerede køn imens Julie observerede adfærd og antal. Vi fandt hurtigt ud af fordelingen ikke fungerede da Julie også skulle nå at notere hvad folkenes adfærd også var, så vi byttede om, så Julie kun skulle koncentrere sig om dette imens jeg observerede køn og antal. 

 

Vores konstatering af øvelsen var, at det mest var gennemkørende folk der befandt sig i Østergade og det var typisk 1-2 mands grupper og sjældne gange 4 personers grupper. Vi fandt også ud af vi befandt os lige ved siden af P-kælderen så der var god grund til, hvorfor alle de biler kom forbi os. 

Konklusion

Det var ikke altid lige nemt hvis der kom mange på en gang, vi kunne ikke rigtig nå at sikre os vi havde noteret de samme mennesker til at starte med. Efterhånden blev vi gode til at oplyse hinanden om 2 personer, en mand og kvinde, vil også kunne vi begge nå at sætte streger og optimere vores observation af området.

Desk og Field Research

Vi så et powerpoint, hvor vi så en metode at opdele vores research på, så vi bedre kunne inddele det og bruge det til vores formål.

Vi havde 3 kategorier

  • Business
  • User
  • Technologi

Vi forberedte vores spørgsmål hver især i grupperne og skrev os på i et fælles dokument hvor vi ville gå hen og lave interviews.

Vi gjorde dette i klassen for netop ikke at overrumple alle medlemmerne i Latinerkvarteret, så de skulle svare på de samme 20 spørgsmål igen og igen.

Vores gruppe valgte at stille spørgsmål til business delen, så vi skrev os op til, at interviewe; H. J. Hansen, Skoringen og Galleri Artinfact. 

Vi besøgte Skoringen, hvor en medarbejder gerne ville svare på spørgsmålene, men følte at chefen nok bedre kunne svare på dem, men chefen havde for travlt med forretningen, så medarbejderen bad os om at komme igen på et andet tidspunkt. Medarbejderens hurtige bemærkning omkring Latinerkvarteret var, at det var på grund af fællesskabet at de var med.

Artinfact havde desværre lukket, så dem fik vi heller ikke så meget ud af.

H. J. Hansen var dog vores redning, da chefen, Rene meget gerne ville svare på vores spørgsmål og var ivrig omkring at fortælle os om Latinerkvarteret. Vi havde forberedt et lille spørgeskema, som han hjertens gerne ville svare på. Han fortalte hvordan Jørgen og han selv havde været med helt fra opstarten af Latinerkvarteret og fortsat stadig ønskede et godt samarbejde med de andre forretninger også.

Samlet Data og Information

Efter al vores indsamling af data og informationer vi have fået tildelt lavede vi en pdf fil som blev printet ud og hængt op i klassen. Alle grupper gjorde dette, så alle have gavn af alt den research der var blevet indsamlet.Dette fungerede rigtig godt, da alle fik gavn af det og kunne bruge noget fra en anden gruppes research, som de måske ikke selv havde fået noget om. 

Der skal lige indsparkes en lille note her, man kan aldrig indsamle nok data, for meget data eller lave for meget research. Der kan altid findes mere igennem hele processen, det kommer an på hvad det skal bruges til, hvor det skal bruges og hvornår det skal bruges, men der er ingen deadline for det, – du kan altid blive klogere og forstå din data i en anden sammenhæng.

Konklusion på Interviews

Det var meget grænseoverskridende at skulle se de andre i øjnene og stille dem spørgsmål var vores spørgeskema. Bare det at tage sig sammen og gå ind til dem, tog lidt tid, før man fik mandet sig op og sagde “Nu gør vi det!”. 

Til gengæld gled interviewet lige så stille over til en samtale hvor det til sidst blev meget mere afslappende og heldigvis var Rene rigtig god til at snakke selv omkring tingene og han var meget tålmodig med os. 

Jeg håber næste gang bliver bedre og at nervøsiteten ikke kommer så højt op i halsen, for det er jo ikke livsfarligt at spørge pænt, – “Har du lige 2 minutter til at svare på nogle spørgsmål?”, hvis man så kan overholde at det kun tager de 2 minutter. Det kan man jo træne sig op til, ved at øve sig på at stille spørgsmålene inden man går ud i feltet. Men Det værste der kan ske er jo bare at man får et nej også er det op på hesten og prøv igen!

Øvelser og praktisk arbejde på klassen

Del 1: Del viden på tværs

I denne del skulle vi dele os op i 3 store grupper og dele alt den viden vi havde fået indsamlet, både af interviews, desk research og hvad vi havde fornemmet, imens vi havde været i selve Latinerkvarteret. Så gik talerøret på omgang i grupperne, og en efter en fortalte vi en ting af gangen, imens resten i gruppen skrevet en notits ned på en sticker block. Og sådan fortsatte det rundt, indtil vi ikke havde mere at tilføje, at det var det samme der blev gentaget eller tiden var gået.

Del 2 a: Del viden i projektgruppe/Affinity Diagramming

I denne del gik det så ud på, at vi skulle vende tilbage til vores projektgruppe og dele den nye viden vi nu alle havde fået indsamlet. Vi skulle sætte alle notitser på et stort stykke papir og sætte dem, der mindede om eller var i samme kategori sammen.

Del 2b: skriv temaer og formuler statements ud fra disse

Her delte vi så alle kategorierne op i temaer og skulle efterfølgende skrive statements for hvert tema. Dette var noget sværere, da der var mange forskellige notitser, der gik ind under andre temaer også. Så det at skulle dykke helt ned og finde sagens kerne tog lidt længere tid end først antaget.

Del 2c: Personificering

Personificering gik ud på, at vi sammen på klassen skulle lave en persona ud fra Latinerkvarteret. Der var lidt delte meninger om, hvad social status, arbejde og drømme skulle være, men reglen var, at det første der blev sagt, blev skrevet op, og hvis der var flere stemmer, der snakkede i munden på hinanden, blev det til den der “råbte” højest og var flest af. Vi endte ud med en kvindelig persona, der var single og havde været det de sidste 5 år, var mor til et barn og boede i en lejlighed i Odense. 

Konklusion

Sjov og spændende øvelse der giver stof til eftertanke om, hvordan man kan finde frem til de ønsker, behov osv. en klient – i dette tilfælde Latinerkvarteret, kan og måtte have.

Hvad er Infografik og datavisualisering

Vi fik en hurtig gennemgang af, hvordan man kunne bruge infografik og datavisualisering til at viderebringe den information, data eller budskab man gerne ville gøre opmærksom på. Kort sagt er;

  • Infografik subjektivt og fortolker eller fortæller en historie
  • Datavisualisering er rå data stillet op uden nogen større fortælling.

Praktisk arbejde, øvelse med udarbejdelse af skitser

Her skulle vi så vælge et område, vi ville fokusere på og forsøge at lave en skitseret infografik omkring dette emne. Vi delte os op i gruppen, så Julie forsøgte sig med studerende og event, imens jeg selv forsøgte mig med afgrænsning og budskab + branding.

Øvelsen gik også ud på, at vi skulle gøre det individuelt for at der kom flere forskellige ideer, som så kunne videre udarbejdes sammen i gruppen senere.

Dette var mine første skitse

Fremlæggelse af de individuelle skitser

Her skulle vi præsentere alle vores skitser, emne og statements i et powerpoint for hele klassen. Her var vores gruppe kommet lidt på den forkerte side af forståelsen af opgaven, så vi havde lagt det ind som en Indesign fil i stedet for. Vi var også så uheldige at Julie havde glemt sin skitse derhjemme, så vi gik kun ud fra mine skitser, men forklarede kort hvad Julies gik ud på.

Som feedback på det hele fik vi af vide, vi nok havde fokuseret lidt på noget andet i stedet for afgrænsning og vi godt måtte lave karaktere til formålet, men de ikke måtte fylde mere end budskabet. 

Vi fik også af vide vi var godt på vej og at vi selvfølgelig, ligesom de andre gruppe godt måtte anskaffe os flere data til at fylde det hele mere ud.

Konklusion

Det er altid ubehageligt at skulle stå op foran andre og fortælle hvad man har prøvet at gøre sig klog på. Her var det den lidt akavet start det gjorde, at nervøsiteten fløj lidt højt op, og vi ikke nåede at komme frem, eller igennem, med alle de ting vi godt ville have med til fremlæggelsen. 

Træning er vejen frem.

Budskabsdesign og 5 P Approach

Vi skulle producere tekst til vores kommende hjemmeside. Den skulle forkortes ned flere gang til vi endte med et catchphrase som kunne sælge budskabet. Vi gik igennem følgende metoder: 5 P Approach og Budskabsdesign – og blev derefter sat i gang med en 24 timers opgave, hvor en af metoderne skulle bruges til at analysere den tekst vi havde skrevet og sat op efter Akademisk Metode.

Man skal også have i mente at;

Vær uforudsigelig

  • Skab en unik vinkel som skaber præmissen om indledende opmærksomhed
  • Skab et budskab som er anderledes end konkurrenterne

 Vær enkel

  • Teksten skal være enkel og klar
  • Skær essens af ideen idea/premise ned til en sætning

EX: Nike´s JUST DO IT

Obama’s: YES WE CAN

Vær reel

  • Tal med menneskelige stemme
  • Vær autentisk
  • Vær dig
  • Uden relevans, kan du ikke inspirere
  • Lav betydningsfulde budskaber som inspirere til at lave en handling

Vær troværdig

  • Publikum skal kunne stole på dig
  • Jo mere innovativ din ide

5 P approach

5P Approach består af 5 punkter;

 

  • Premise – hvad er essensen/præmissen

 

 

  • Promise – hvad loves der? Fordele?

 

Du skal ikke love noget du ikke kan holde, for det betyder at du bryder troværdigheden.

 

  • Picture – hvordan understøtter billedvalg tekst

 

Billedet skal udtrykke det teksten fortæller om

 

  • Proofs – hvordan gør det målgruppen sikre i valget

 

Bevis for det man siger/påstår, det der underbygger ens premise.

Hvad har andre udtalt sig – citater med navn og billede, statistikker, kundeundersøgelser. Ekspertvurderinger, trustpilot. Referencer

 

  • Push – CTA

 

Call to action, kommunikation til at brugerne faktisk laver en handling, SoMe knappe, alt der får brugeren til at få lyst til. at trykke på noget, gøre noget der kræver en handling.

Budskabsdesign

Denne metode består af flere elementer som;

  • Ethos

Appellerer til troværdigheden, er typisk en autoritet.

  • Pathos

Appellerer til det følelsesmæssige

  • Logos

Appellerer til logikken, noget der er logisk og skrællet for følelser

Struktur

  • Implicit/explicit
  • Stærkeste argument

først/sidst

  • En/to sidet argument

Format

  • Billed/layout

Hvad gør en kampagne effektiv?

Kig på:

  • Kampagne skal være motiverende
  • Formålet skal tilpasses målgruppe
  • Målene er realistiske og opnåelige i en tidsperiode som passer til dig
  • Det skal være let at en handling CTA
  • Tilgangen skal være kreativ, innovativ og letforståeligt
  • Det skal kunne forandre målgruppens verdenen/ liv til det bedste

TEA testen

For at en kampagne

Touch 

– Det skal røre målgruppen

– den skal lave en kobling til målgruppen

Enthuse

  • Skal gå udover kun at berører målgruppen mend den skal begejstre
  • En effektiv

Act

  • Du skal både berøre og begejstre for at sikre målgruppen tager handling.

Content Sweet Spot

Hvordan findes det rette content?

Se på;

  • Målgruppe
  • Afsender
  • Konkurrenter

24 timers Budskabsdesign opgave

Jeg valgte at gå med 5P Approach og bygge det op over et forslag til Latinerkvarterets nye hjemmeside. Min opgave så således ud;

Feedback

Efter vi alle havde lavet opgaven skulle de alle deles på Peergrade også skulle vi give hinanden feedback.

Min feedback så således ud;

Konklusion

Den var en rigtig god øvelse, men tidspresset gjorde alle ting ikke blev prioriteret lige højt i den akademiske aflevering. Jeg er rigtig glad for den feedback jeg fik, og føler selv jeg kan bruge den til noget. Jeg var dog lidt skeptisk over det, da vi skulle give feedback til hinandens opgaver, så jeg frygtede jeg ville få noget tilbage, som jeg måske slet ikke fik noget ud af.

Jeg forsøgte selv at give så god feedback som jeg kunne. Jeg havde pdf filen, opsætning af en akademisk rapport, ved siden af mig imens jeg gennemgik de rapporter jeg kunne nå.

Det kunne have været rigtig fedt, hvis vi nåede at få gennemgået en fælles, så alle kunne få en god gennemgang af tingene og så alle kunne få sat billede på hvordan man kunne gøre og hvordan man måske skulle tænke lidt mere over det, før man gør det.

3 Budskaber Flettet sammen i et:

Vi endte med at flette vores budskaber sammen så vi endte med at have dette fælles:

Om Latinerkvarteret

–        Hvor der er tid til dig

–        Med tid til dig

Latinerkvarteret er til dig som elsker at opleve alt hvad Odense har at byde på i ét samlet område.

Tag tiden til dig selv, koble af fra dagligdagens gøremål og oplev et område som er indbegrebet af det kreative og det lidt skæve miljø hvor der er plads til alle uanset alder. Det er byens frirum med sjæl og historie – her er der fællesskab og altid god stemning, og med et stort udvalg af shopping, lækker mad og vine, spændende kunst og design, er der underholdning for både børn og voksne.

Spørgeskema og målgruppe

Der blev udarbejdet et rigtig godt spørgeskema, som skulle hjælpe os med, at få en bedre forståelse og blive klogere på, hvor udbredt Latinerkvarteret egentlig var.

Personas

For at ramme vores målgruppe på bedst mulig vis har gruppen udarbejdet 3 personas;

Primær:

Vores primære målgruppe er unge (studerende), og det har vi valgt af følgende grunde:

  • Fordi der slet ikke har været satset på de yngre gæster i området
  • Fordi det er en stor uudnyttet målgruppe
  • Potentiale for vækst (tiltrækker flere medlemmer til Latinerkvarteret)
  • Odense er en studieby (den største andel af studerende pr. indbyggere)
  • Der er satset stort på studerende fra kommune/borgmester
  • Fremtidens ledere (med tilsvarende lønninger), vi vil vænne dem til at komme i området
  • De kan trække familien ned i området, når de får besøg (til de dyre restauranter, mm)

Sekundær:

Vores sekundære målgruppe er de eksisterende brugere af området, som vi selvfølgelig gerne vil holde fast i. Derfor vil vi også målrette vores materiale, så det ikke kun appellerer til unge. Derfor skal sproget tilpasses til begge målgrupper. 

De eksisterende brugere af Latinerkvarteret kan beskrives således:

  • Velhavende
  • Modne 40+
  • Flest kvinder
  • Højtuddannede
  • Kvalitetsbevidste
  • Interesserer sig for kunst og design

Personaer:

Persona 1 (primær):

Den kvalitetsbevidste studerende.

  • Johanne Sølund
  • 27 år
  • Kæreste med Nichlas på 26 år
  • Læser sociologi på SDU (er i gang med 2. semester af kandidaten)
  • Bor sammen med Nichlas i en lejlighed i Skibhuskvarteret
  • Arbejder på Nellies Cafe ved Munke Mose ved siden af studiet
  • Interesserer sig for kunst og kan godt lide at kigge på gallerierne i Ny Vestergade og går ofte i Brandts Klædefabrik

Persona 2 (primær):

Den gennemsnitlige studerende.

  • Troels Johansen
  • 21 år
  • Single
  • Lige flyttet til Odense for at læse bygningskonstruktør på UCL
  • Bor på et kollegieværelse i Bolbro
  • Arbejder i IKEA ved siden af studiet
  • Elsker at gå i byen med vennerne og kommer jævnligt på barerne i centrum

Persona 3 (sekundær):

Den modne karrierekvinde.

  • Marlene Ditlevsen
  • 48 år
  • Gift med Søren på 51 år
  • Mor til Julia på 22 år og Frede på 25 år (begge er flyttet hjemmefra)
  • Bor i en villa i Hunderup
  • Arbejder som afdelingsleder på en engros virksomhed i Odense SØ, Søren er adjunkt i historie og underviser på SDU
  • De værdsætter lækker mad og vin og tager ofte ud at spise, yndlings restauranten er Pasfall i Latinerkvarteret

Brainstorm af Projektet

Vi fik sat lidt ord på hvor vi gerne ville hen af med projektet og skrev alt ned vi fik snakket om.

Inden vi gik igang med at lave et redesign af Latinerkvarterets hjemmeside, lavede vi også en NUG analysr på deres nuværende. PDF’en kan ses herunder:

SEO Workshop og Præsentation

Vi gennemgik Latinerkvarterets nuværende hjemmeside og gik fra punkt til punkt for at se, hvor meget hjemmesiden overholder seo.

Vores klient er www.latinerkvarteret.com.

Det er en hjemmeside for en forening af butikker i Odense centrum. De har forsøgt at lave en fælles platform mht bedre marketing, promotion, støtte af de små virksomheder. 

Sammenligning af søgning:

Fremlæggelsen

Jeg var desværre ikke selv med til fremlæggelsen, da jeg sad på lægehuset og ventede på at komme ind med min brækket tå, men jeg fik af vide fra min gruppe, at vi havde fået ros for at fokusere på Snippets

  • Regular Snippets – Uden billede
  • Rich Snippets – Med billede

Vi fik også ros for vi ikke bare var enige med Wooranks analyser, at vi ikke tog det for gode vare, men selv afprøvede og testede det selv. Derudover var der også gode tips til at optimere Latinerkvarterets hjemmeside, når vi skulle redesigne den.

Vejledning og præsentation af bud på visuelt design

Vi var til vejledning hos KRUT, hvor alle fra gruppen præsenterede hver deres visuelle bud på visuelt design og infografik. Vi snakkede om stil og billeder, ordvalg såsom 

  • Tid til…

vi snakkede om små cathcphrases og hvordan vi kunne kombinere det hele, så vores brugers behov blev dækket, og appellerede til dem i høj grad,

Vi fik også afvide det var en god ide at kombinere alle vores ideer, da vi alle havde gjort os nogle fine tanker og var nogenlunde enige om, hvad der skulle sættes fokus på, hvad selve budskabet skulle være og hvordan vi kunne formidle det hele samlet.

Midvejs Pitch

Midtvejs Pitch for klienten (Jørgen og Dina) gik fint. Vi fik at vide at vi skulle prøve at fokusere på en retning, så det ikke blev for meget eller for forvirrende. Vi måtte også gerne lege lidt mere med billeder, stemning og generelt tema, så vores hjemmeside ikke kom til at se for “kedelig” ud – Jørgen. De var interesseret i vores GoCards og fandt ideen god, men de snakkede også om, at de havde afprøvet noget lignende, bare med postkort, så hvis man kunne “optimere” ideen lidt mere ville det være fint. 

Kristin kunne godt lide stander ideen og specielt ideen med, at standeren sagde noget om, at den var ked af, at folk gik ud af Latinerkvarteret.

App ideen mente hun også at man måske kunne kombinere sammen med standeren, om den skulle kunne gøre noget, om de skulle linkes sammen eller hvordan man ellers kunne kombinere den.

Moodboard

Vi har valgt disse billeder netop for at skabe den gode stemning, få hyggen frem og gøre det spændende. Vi har valgt de klare, varme, farver fra logoet af, fordi de var friske i det og meget indbydende.Vi valgte en ekstra grå farve at tage med, da den var mere neutralt og kunne bedre ses på vores kodet hjemmeside. Vi har valgt at billederne skulle være instagram agtig, og overvejet muligheden med et muligvis filter.

Styletile

Skrift typen har vi valgt for at ligge så tæt op af den nuværende hjemmeside som mulight. Vi har igen valgt farverne fra logoet af, for at have nogle farverige farver at lege med. Vi valgte en ekstra grå farve at tage med, da den var mere neutralt og kunne bedre ses på vores kodet hjemmeside.

SoMe(Sociale Medier) iconerne skulle være enkle og overskuelige at finde, så derfor er de blevet hvide, netop så man bedre kan se det på den blå farve.

Infografik

Vores infografik havde meget inspiration fra Florence Nightingale, som startede med at tælle de døde i krig. Hun startede med at tælle dem der døde i selve krigen, så af andre årsager som sult, beskidte omgivelser og så videre, til hun kunne samle alt hende data og lave en visuel infografik der satte hendes nyfundne data i et helt andet lys.

Vores første rentegnet udkast så således ud;

Vores feedback på dette fra klassen var:

  • Vi manglede kildehenvisning
  • Vi skulle prøve at sætte mere fokus på hvad vi gerne ville fortælle, måske med en ledende tråd igennem det hele.
  • Vi måtte gerne dele det mere op i tekst og billeder
  • Vores font skulle være ensartet hele vejen igennem
  • Så skulle vi også holde øje med Alignment og sørge for tingene passede til/med hinanden
  • Vi skulle huske på C.R.A.P principperne
  • Vi måtte godt have tydeligere farver på
  • Være forsigtig med illustrationerne
  • Vi skulle også kigge på vores data igen, så den samme date ikke kom op flere gange.
  • Overskrift manglede og en introduktion
  • Vi måtte gerne runde op eller ned, så vi ikke fik decimaler med
  • Også skulle vi ikke være bange for at være mere visuel

Efter at have set de andres også kom ideen til at udvikle sig lidt således;

  • Hver pæl af procenterne har den størrelse som % hentyder til
  • Talebobler der “taler”  “Jeg kommer aldig ned i Latinerkvarteret” “Jeg kender slet ikke Latinerkvarteret” “Jeg bruger det mest af min tid på at shoppe i Latinerkvarteret”

Det udviklede sig senere hen til dette, hvor vi havde lidt mere fokus på selve budskabet og hvordan vi kunne fortælle historien;

Vores infografik endte dog med at se sådan her ud. 

Her er den sat sammen med vores poster

Den lange firkant i midten er selve vores infografik, imens alt udenom både er vores 3 platform, indholdstrategi og vores poster.

HTML, CSS, JavaScript og GitHub

Da vi alle i gruppen har haft svært ved at kode og ikke har fået knækket koden endnu, har det været en kamp at få det hele til at fungere. Vi har arbejdet med at sætte hele hjemmesiden op i et grid for at kunne placere elementerne som vi gerne ville have dem til. JavaScript har vi brugt til at afspille vores video når musen kom hen over den. Det er en rigtig fed effekt og får brugeren til at stoppe op og tænke, “Hov, hvad var det? Hvad skete der lige her?” og blive nysgerrige på det.

Link til GitHub

https://github.com/TemasaSarong/Latinerkvarteret?fbclid=IwAR2yZr_fl4T5r1ETM6TylaMRjGuFySDsqmOElLgzBQWP_HqecQskIqK2OXA

Video

  • Videoen ses højere oppe under prototyper

Vi lavede en infovideo i Premirer Pro og After Effect. Selve videoen, altså klippene, lyden og teksten er lavet i Premirer Pro og den håndskrevene finess i slutningen af videoen er lavet i After Effect. 

Videoen skulle introducere brugerne til Latinerkvarteret og vise dem den stemningn vi gerne ville skabe. Den skulle give dem lyst til at komme ned i kvarteret og gøre opmærksom på hvad der sker dernede og hvad brugeren får ud af det. Det er en lille slags video, der har fokus på vores formål, nemlig at sætte forkus på Latinerkvarteret.

XD Prototyper

Vi har lavet vores prototyper i XD, så både vores hjemmeside mockup, vores app og instagram profilen er opbygget i XD, for at give klienten et bud på, hvordan det kunne komme til at se ud. Vi har også valgt at gøre sådan, for at give klienten mulighed for, selv at oprette deres navn og brand og sørge for de ikke står i den situation at vi allerede har taget det i brug, så de er låst. Vi ville gerne give dem frie muligheder, med masser af inspiration til at få fokus på Latinerkvarteret.

Projekt Plan

Vi har udarbejdet en projektplan der indeholder;

  • Risikoanalyse

For at vi som gruppe kan være opmærksomme på, hvilke kritiske situationer samt risci, der kan opstå under projekts forløb, har vi udarbejdet en risikoanalyse. Her klargører vi hvilke problematikker, der kan opstå i projektperioden, og hvilke løsninger der tages højde for i udarbejdelsen.

Den er delt op i 2

 

  • Interessentanalyse

 

Efter en brainstorm fandt vi frem til vores 8 interessenter. HVer af disse interessenter har interesse i vores projekt. Alle har forskellige grader af interesse i projektet, og nogens interesse skal vi have mere fokus på under projektarbejdet, som for eksempel er det vigtigere  at tage hensyn til butik ejerens interesser end til konkurrenternes.

 

  • Gruppekontrakt

 

GRUPPEKONTRAKT INDSÆTTES!

Vi har i en gruppe indgået og underskrevet en kontrakt. Denne skal sikre, at vi i gruppen er enige om arbejdstider, engagement og forventninger til det endelige resultat.

 

 

  • Leverancer

 

Der skal udarbejdes et kommunikationskoncept og produceres indhold og visuel kommunikation, der formidler et klart og sammenhængende budskab til Latinerkvarterets målgruppe

 

Indholdet implementeres i minimum 3 medieplatforme, hvoraf det ene er en prototype på et website.

 

 

  • Succeskriterier

 

Alle i projeket skal kunne stå inde for arbejdet og føle at de har gjort hvad de kunne for at levere et godt stykke arbejde.

 

Projektet vil blive en succes hvis klienten er nogenlunde tilfreds med arbejdet eller kan bruge det som inspiration til den endelige løsning.

 

  • Projekt Organisation

 

 

Ressourcer:

Vi har gruppemedlemmer, fablab på UCL (materiale ressourcer), hele adobe pakken og vores vejleder, som ressourcer vi kan tilgå.

 

Tidsplan:

Vi har brugt Trello – se under Scrumboard

 

Organisering:

Vi har brugt SCRUM metoden til at kunne organisere projektet og uddelegere arbejde til hinanden, hvor alle så har været inde over og teste/gennemtjekke resultatet og emnet er ikke blevet rykket over i done, hvis alle ikke har været tilfredse.

 

Projektejer:

Jørgen Findsen – Latinerkvarteret

 

Projektleder:

Tiffany Møller

 

Projektdeltagere:

Lærke Gade Villemoes

Julie Bové Andersen

 

Ansvarsfordeling:

Vi har brugt Trello til at holde styr på, hvem der var i gang med hvad. Den der har fået tildelt eller efterspurgt netop den opgave har haft ansvaret for at det blev færdiggjort, eller tage fat i nogle af de andre fra gruppen, som har kunne hjælpe med at færdiggøre det.

Daily Scrum Meetings

Vi har så vidt muligt forsøgt at holde scrum meetings, men de har ikke været daglige. Vi har forsøgt at lave dem, når det har kunne lade sig gøre, ellers har vi holdt hinanden opdateret over messenger, scrumboard, og de små meetings vi kunne lave i skolen når der var tid.

Konklusion

Jeg kan sagtens se værdien i et daily scrum meeting og jeg tror også det bliver bedre til næste projekt. Nu har vi dyppet tæerne i vandet og fundet ud af, at det faktisk gav meget god mening at bruge også sammen med scrumboardet, da det skaber et meget bedre overblik og tidsplanen hurtigt kan tilrettelæggelse lige så snart der kommer mere information på bordet.

Det fungere jo hvis man lader det fungere !

Scrumboard

Vi har brugt Trello som vores scrumboard. Vi har forsøgt at gøre det mere overskueligt for hinanden, så alle har et overblik og kan se hvad der er i gang, og hvad der egentlig skulle rykkes.

Konklusion

Det har været nemt og overskueligt, når vi har husket at bruge det. Når først det bliver en vanesag og ligger på rygraden, kan jeg sagtens se fordelene i at have sådanne et scrumboard kørende.

Jeg må ærlig indrømme at jeg er blevet så begejstret for metoden, at jeg har lavet mit eget scrumboard over mig dagligdag og det har givet mig et meget størrer overblik over det hele. Så i bund og grund en rigtig fed metode, der burde bruges meget mere !

Projektleder

Som projektleder har jeg lært hvor vigtigt det er at have overblikket, men også hvor meget det kræver, at jeg har den ekstra positive indstilling, som jeg skal dele ud af til mine gruppemedlemmer. Det har været grænseoverskridende da jeg ikke selv har følt jeg har haft styr på projektet og det virkede lidt som op af bakke da jeg lidt efter lidt mistede gruppemedlemmer, 1 til en anden gruppe så det hele gik op og 1 til sygdom. 

Det har været frustrerende at skulle være den der havde svaret, men det har også lært mig, at jeg skal tænke hurtigt, tage nogle hurtige beslutninger og hele tiden have projekt plan, scrumboard, budskab/indhold og tidsplanen i baghovedet  for at få det hele til at gå op i en højere enhed.

Jeg er blevet bedre til at sætte brikkerne sammen og uddelegere arbejdsopgaver, men jeg har også forsøgt at være så large at jeg selv har kunne springe ind og hjælpe hvor der var behov for det.

Det har været vigtig for mig, at være opdateret hele tiden, så jeg har haft mulighed for at lave den bedst mulige tidsplan eller kunne give lige den opgave der passede ind til mine gruppemedlemmers hverdag. Jeg har ikke selv været så god til at bede om hjælp, men tværtimod knoklet lidt for meget på, for ikke at overbelaste mine gruppemedlemmer og det har været en prøvelse, men det har givet mig den indsigt at team work og kommunikation er the key i dette fag.

PM Møde

Det har været super dejligt at have de her møder, hvor der kunne stilles spørgsmål til de andre pm’er og på den måde også bedømme hvor langt de andre var henne i processen. Det har også givet et godt indblik i hvor mange forskellige tilgange der er til sådanne et projekt og hvor mange forskellige måder opståede problematikker kan håndteres, så som, hvordan kan man forbedre kommunikationen i gruppen, eller hvordan hæver man arbejdsmoralen. Det har været guld værd for mig, som første gangs pm’er og jeg kunne sagtens have brugt flere timer på det, da det fungerede lidt som et andet scrum meeting for mig.

Her kan vores logbog læses, som forklare vores daglige process af forløbet:

Evaluering ved endt projekt

Hvad ved/kan jeg nu, som jeg ikke vidste/kunne før?

Med udgangspunkt i undervisningens emner og krav til projektet skriver du en refleksion over din egen læring

  • Hvad har du lært?
  • Hvordan har du lært det? 
  • Hvordan kan du lære det?
  • Hvad har du ikke lært?
  • Opmærksomheder: Hvad skal du være opmærksom på i forhold til din egne læring og tilgang til arbejder (?/-) i kommende projekt?

Emner og krav i modul 4:

  • After Effects
  • Det visuelle system
  • visuel formidling af budskab (visuel kommunikation)
  • Infografik og datavisualisering
  • Dataindsamling i forhold til det at skabe/producere indhold (visuelt)
  • Den visuelle præsentation af koncept
  • Videoproduktion

Jeg har lært hvordan man kan bruge After Effects til at formidle en historie, eller gøre noget mere interessant, her tænker jeg også på hvordan man kan gøre reklame for noget, eller manipulere med nogle elementer der fortæller det budskab man gerne vil frem med.

Jeg har lært forskellen på Infografik og datavisualisering. Infografik vil gerne fortælle en historie eller formidle et budskab, hvor datavisualisering viser den rå indsamlet data uden nogen videre større fortælling.

Jeg har lært at det oftest bliver blandet sammen, dataindsamling og præsentation af noget visuelt, her kan det være i form af et koncept, infografik eller en video m.m. Hvis du har indsamlet en god mængde data og kan analysere det, så kan du ved hjælp af et budskabet formidlet på en visuel måde gøre opmærksom på det budskab du forsøger at fortælle eller komme ud med.

Jeg har lært hvor vigtig det er at gøre benarbejde først, før du kan bruge alt det du har indsamlet og skabe noget interessant ud af det. Hvis du ikke har lavet et godt nok benarbejde, altså indsamlet data, mødt med klienten og hørt hvad de gerne ville have fat i, og fundet frem til den rigtige målgruppe, så er det lige meget med hvad du kommer med, det kan være et rigtig godt gæt, men hvis du ikke har lavet de undersøgelser, så vil du aldrig ramme det 100%.

Alt det jeg har lært i dette modul, er mest baseret på arbejde i praksis eller set eksempler på det, som for eksempel nogle af de infografik videoer vi fik, har givet et rigtig godt bud på hvordan man kunne gøre tingene og det har været fedt at se, hvad det overhovedet kunne bruges til.

Jeg har ikke lært at mestre After Effects og det var noget jeg kunne blive bedre til, fordi det er et rigtig godt redskab til at gøre et emne interessant.

Skriv et svar

Luk menu